Mens jeg kører og nyder naturen på Camønoen, og suger alle indtrykkene til mig, så er der nogen der gerne vil følge med hjemme fra sofaen. Jeg er også selv interesseret i at turen bliver dokumenteret og at der kommer en masse fede billeder og video ud af turen.
Derfor bruger jeg en del af mine forberedelser også på at undersøge muligheder og sætte mig ind i de teknologier der er nødvendige for bl.a. at sende livevideo på min Facebook, og lave gode billeder og videoer til senere brug.
Jeg har tænkt på at materialet skal nemt kunne gemmes og redigeres undervejs, og at udstyret skal være robust, let, småt og ikke mindst brugervenligt. Udstyr skal også kunne betjenes uden at det går udover min sikkerhed på vejene, og jeg skal gerne kunne have begge hænder på styret når jeg kører.
Jeg har indkøbt nogle brugte GoPro-kameraer og er begyndt at lave lidt prøve-filmning, for at blive dus med funktioner og daglig brug. GoPro er et robust action kamera, der er beregnet til brug i ekstreme forhold. Så jeg tænkte at det også var godt nok til denne tur.
Jeg kommer naturligvis også til at bruge min telefon til at tage hurtige billeder og fastfryse stemninger og pludselige hændelser.
Udstyr
G oPro 8 Black
GoPro 3+ SIlver (en gammel sag jeg har en helt speciel rolle til)
Diverse lagrings-kort
IPhone 12 Max Pro
IPad Pro
Udover ovenstående har jeg brug for noget udstyr der gør mig i stand til at montere udstyret på enten min korestol, mig selv eller på FrontRunner. Derfor var valget at GoPro også et oplagt valg. GoPro har udviklet en række monterings tilbehør der gør mig i stand til at montere kamera på stort alt ting.
For at imødekomme mine behov, er jeg i det så, begyndt at 3D-printe det udstyr jeg får brug for.
Lige nu er jeg i en afprøvnings-fase, hvor jeg afprøver hvor kamera kan sidde forsvarligt, samt hvordan optagelserne tager sig ud. Jeg er ved at finde en måde hvor et kamera kan sidde fast på FrontRunner, og som kan dokumentere hele ruten, uden jeg har brug for at ændre kameraets position. Derud over er jeg ved at finde en placering til kamera nummer 2, der skal kunne tages med, og filmen når jeg er væk fra min øvrige oppakning.
Redigering og lagring
Alle mine optagelser, video og foto, skal gemmes på en måde så det er tilgængeligt undervejs på turen, men også er sikret til senere redigering. Derfor har jeg valgt at bruge en cloud-løsning, så jeg efterhånden som optagelserne er lavet, kan gemme det i “skyen”:
Jeg har fra tidligere projekter lært mig at bruge IMowie, som er et videoredigerings værktøj, der er gratis at bruge, og som fungerer rigtig godt med min telefon og Ipad. Der er nemt og intuitivt at bruge, og ikke for avanceret.