Herunder er min rejsebeskrivelse, af min tur i kørestol på Camøno-ruten, Møn rundt. Du kan læse om min tur, mine udfordringer og oplevelser som nybagt vildmarks-mand, og naturens gaver. Du kan også følge ruten, dag for dag, og læse om hvordan vejeret satte en stopper for turen.
”På tur uden ben” opstod ud fra et ønske om at finde motivation til at være mere aktiv. Før jeg startede projektet, havde jeg ledt efter en interesse eller hobby i lang tid, som kunne fylde min hverdag ud. Jeg kom vidt omkring i min søgen, men ofte satte mine fysiske udfordringer en stopper for de planer jeg havde.
At genopbygge livet efter amputation var en rejse, jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle begive mig ud på. Da jeg først stod over for den virkelighed, at mine ben var væk, føltes det som om, hele min verden brød sammen omkring mig.
En personlig fortælling om tilpasning, muligheder og trivsel
Forestil dig at have dine sko på 24/7 – sådan kan det føles at sidde i kørestol. Derfor er det yderst vigtigt, at din kørestol er tilpasset til dig, dine behov og din krop. De første to kørestole jeg fik, efter jeg blev benamputeret, har været standard udgaver. De blev bevilget af kommunen med den bedste hensigt om at få mig hurtigt i gang. Men i det lange løb har det vist sig at være en uhensigtsmæssig løsning. Disse tidligere kørestole begrænsede mine fysiske udfoldelser, der først er blevet synlige for mig nu.
Den 3. juni 2019 blev dagen, hvor mit liv tog en uventet drejning. Det var dagen, hvor jeg stod over for den hårde realitet, at jeg nu skulle leve med afhængighed af en kørestol. Chokket over at have mistet mit ene ben og usikkerheden om, hvad fremtiden ville bringe, var overvældende. Men det, der virkelig ramte mig, var erkendelsen af min nye identitet som handicappet.
Jeg har opdaget et produkt som for alvor år er gennemtænkt, der er simpelt og samtidig utrolig brugbart. Denne sidepude fra VICAIR, hjælper mig på daglig basis, den er nem at medbringe på grund af den lave vægt, og den ligner ikke et typisk hjælpemiddel.
Jeg færdes ofte i skoven, på markveje eller langs stranden, og der er i sigselv ikke det nemmeste som køtrsy´tolsbruger. Med de almindelige smalle kørestolsbruger bliver det ikke nemmere.
Jeg er så heldig at jeg har indledt et samarbejde med Invacare Danmark, om at jeg bl.a. skal udgive blog-indlæg en gang om måneden på deres populære blog “PASSIONATE PEOPLE” for brugeroplevelser.
Incavare-bloggen indeholder en masse spændende og gribende beretninger fra andre brugere. Det er et spændende samarbejde, og der vil også, her på “På tur Uden Ben” komme nogle flere indlæg der omhandler produkter forhandlet af Invacare.
I Danmark er retten til en kørestol en vigtig del af den sociale velfærdspolitik, der sikrer, at borgere med mobilitetsproblemer kan opretholde deres selvstændighed og livskvalitet. Processen med at søge om en kørestol hos kommunen involverer flere trin og kan være en udfordrende oplevelse for mange. I denne artikel vil jeg udforske proceduren for kørestolsansøgning i Danmark, inddrage mine erfaringer og tilføje relevante lovgrundlag.
Jeg har i snart 5 måneder arbejdet på at anskaffe mig en ny kørestol, som dækker mine behov bedre end den standard stol, som jeg hidtil har bevæget mig rundt i.
Processen er så lang, mest fordi at jeg har ansøgt om at få den som et hjælpemiddel igennem min kommune. Det tager bare tid, da der er mange faggrupper indenover en bevilling som denne.
Jeg har fået udtalelser fra min egen læge, speciallæge i rygkirurgi, ergoterapeut og fysioterapeuter, for at kunne dokumentere mine begrænsninger og behov. Herefter når alt er samlet og indsendt til kommunens sagsbehandlere, har det været igennem flere vurderingsprocesser i kommunen.
